An owl with glasses

Overvejelser

lørdag - 30. juni - 2012

 I har sikkert lagt mærke til, at bloggen har stået ret så stille i tiden, og de indlæg der har været, har nok ikke rigtig været noget særligt. Det er simpelthen fordi, jeg går og overvejer en masse om bloggens fremtid. Det har været fedt at have bloggen i over et år nu, og jeg kan virkelig godt lide at blogge og læse andres blogs. Men jeg er også nået til et punkt i mit liv, hvor der sker en masse ting, og jeg skal til at starte op på en masse nyt. Derfor vil jeg over den nærmeste fremtid afgøre med mig selv, om jeg må stoppe med at blogge. Bloggen vil nok  stå lidt stille her sommeren over, mens jeg får truffet de rigtige beslutninger – men følg mig endelig over instagram (laura_lykkegaard) hvor jeg altid sørger for at lægge billeder ind! :-)

Collagen er billeder fra mit forår og min sommer ind til videre, jeg har haft en fantastisk tid og jeg er sikker på det nok skal fortsætte! Jeg er så glad for at være mig i tiden, og jeg kunne simpelthen ikke have det bedre! Jeg har bare de skønneste venner og jeg skal starte et helt nyt kapitel i mit liv efter sommerferien, hvor jeg starter på Gymnasiet.

God sommerferie!

Dimi!

torsdag - 28. juni - 2012

 Hold da op, hvor aftenen bare fløj af sted! Billeder, dem blev der ikke mange af – og slet ikke af mit outfit! Dimissionen trak meget mere ud end forventet, og vi var først ovre ved den ‘rigtige’ fest kl. halv 11-11!  Men den var virkelig også god, jeg havde det super sjovt! Billedet ovenover er af mig og Cecilie, den dejlige pige! Hun er simpelthen altid så fantastisk og sjov at være sammen med :-)
Den super gode fest, resulterede da også i, at vi først tog hjem omkring klokken halv fem i morges – hvor solen var på vej op! Det var nu meget sjovt, og vi lå da også og snakkede en del da vi endelig kom under dynerne..
Så jeg har kun fået tre timers søvn i nat, sikke træt jeg er nu! Men dagen har ikke været uden indhold, for jeg smuttede op i DGI og badede med Frederikke, hvilket også var super hyggeligt, da vi havde en masse fra festen i går der skulle snakkes igennem ;-)

Nu vil jeg slappe af resten af aftenen, skrive med nogle venner og så nok gå ret tidligt i seng.

(billederne er fra instagram)

 

 

Dimissionsaften!

onsdag - 27. juni - 2012

I aften afslutter jeg sådan helt officielt folkeskolen, da der er dimission ovre på skolen. Først skal vi lige ordne alt det ‘formelle’ med taler, eksamensbeviser osv. og senere på aftenen, skal vi (9. årgang) ud til Mathias og feste!! :D
Jeg glæder mig rigtig meget til at have en sjov aften og bare være samlet med dem allesammen for en sidste gang! De har alle været med til at give mig det bedste 1½ år i mit liv, jeg kunne ikke have valgt noget bedre, end at skifte skole! De er fantastiske hver og én, og derfor vil det da også blive ret så sørgeligt at sige farvel –  men vi kan tude til allersidst, først skal vi lige have det sjovt ;)

Jeg har i dag været ude på lidt shopping, hvor jeg fik købt mig en skjorte, en sports-bh og nogle duftlys. Nu vil jeg til at gøre mig klar til i aften, det kan være I når at få outfitbillederne inden jeg tager af sted? Nu ser vi, ellers får I dem tilgode til i morgen…

 

Varme dage – kolde nætter!

tirsdag - 26. juni - 2012
Warm days and cold nights

Sommeren i Danmark er jo svingende som bare pokker! Nogle gange er vejret godt, andre gange må man pakke sig ind.. Man kan vælge at se positivt på det: Det giver mulighed for flere flotte outfits på én dag ;-)

Bloggen har stået lidt stille, men det er fordi jeg nu endelig afsluttede min sidste eksamen i går (med et lækkert 10-tal) og har derfor haft min første feriedag i dag. Jeg stod lidt sent op og slappede af, inden jeg pakkede min taske og snuppede et stykke rugbrød, for så at tage op og træne i DGI med Cecilie. Men ingen hård træning, for bagefter skulle jeg til kropskorrektion (noget med en dame der vrikker og knækker med ens krop, virker lidt hulla-bulla-agtigt, men hold kæft, hvor det bare virker!!). Jeg har døjet en del med ondt i ryggen og nakken, og har været til to behandlinger for nogle måneder siden, så efter en presset tid med eksamener, måtte jeg lige forbi igen.

Nå, lidt en lang tekst, tror jeg fortæller om mine planer en gang i morgen når jeg står op :)

Fortsat god aften, og fortsat god ferie til jer der har det!

We are shaped and fashioned by what we love

søndag - 24. juni - 2012

Faldt lige over de her flotte bukser på smartgirl! Dem overvejer jeg godt nok meget at købe, da jeg har været på udkig efter sådan nogle her til sommer. Og de er endda på tilbud til kun 199,75 kr. – køb dem her!

Vi havde som sagt huset fuld af gæster i går og det var rigtig hyggeligt! Vejret var noget møg, så det med at cykle ned til søen, det orkede vi ikke rigtig. Så der blev i stedet tændt bålfad på terrassen, og vi lavede skumfiduser, hvilket var et meget godt alternativ :-)  I dag skal jeg bare forberede engelsk, som jeg skal op i imorgen, og så håber jeg på en tur op og træne i DGI…

Side 1 af 6312345102030Sidste »

Who am I?

Laura Lykkegaard Jensen

En 16-årig pige fra Midtjylland. Render rundt med et Canon 600D og interesserer sig for lidt af hvert: fotos, mode, venner, klaver, nyheder, rejser og indretning er lidt af det!

Bloglovin

bloglovin

Facebook